’Farewell, my Queen’ iagttager med både intensitet og friske vinkler det franske monarkis dødskampe over tre berømte revolutionsdage i juli 1789. I Versailles-slottet læser hofdamen Sidonie (Léa Seydoux) højt for dronning Marie-Antoinette (Diane Kruger). Hun fungerer også som dronningens spion, samler information om begivenheder, der finder sted i og uden for paladset, og lader den mest opdaterede sladder til gå videre til Marie.

”Selv om du ikke skulle ske at være til periodedramaer (i så fald forstår jeg dig ikke, men det er jo din sig), vil dekadencen og faldet fra højderne i ’Farewell, My Queen’s nok stadig tiltale dig. Ligesom ’The Favourite’, ’Portrait of a Lady on Fire’ og ’Marie Antoinette’ føles filmen lidt mere skarp, præget af en lidt mere moderne sensibilitet end andre korsettunge dramaer,” skrev avisen The Guardian om filmen.

Lea Seydoux leverer en kraftfuld præstation med masser af mystik, eller som en anmelder har formuleret det: ”Jacquot har valgt klogt i at caste Léa Seydoux i nøglerollen som Sidonie, hvis lysende, årvågne blik antyder en sjæl, der er klogere end hendes alder tilsiger.”

Diane Kruger portrætterer Marie-Antoinette som sensuel og hedonistisk, og der seksuelle vibrationer i hendes relation til både Sidonie og hertuginden af Polignac (Virginie Ledoyen).

Om morgenen den 15. juli rygtes det, at kongen var blevet vækket klokken to om morgenen. Ingen kender årsagen, men frygt breder sig i hele retten. Hvis kongen er syg, hvem vil så beskytte dem, der er totalt afhængige af de adelige, der kontrollerer deres liv? Rygter florerer kun baseret på samtaler hvisket på gangene og tjenerboligen. Da kongen rejser til Paris, og dronningen beslutter sig for at iværksætte en flugt til Metz, kaster filmen for alvor lys over de skarpe sociale skel inde i paladset med tjenerne, der bor i overfyldte rottebefængte kvarterer, og de kongelige, der bor i overdådige boliger.