Kathy Bates, Mary Stuart Masterson, Mary-Louise Parker og Jessica Tandy: Fire pragt-skuespillerinder i en vaskeægte lille filmperle, der trods fine anmeldelser ved premieren i 1995 ikke fik noget stort publikum - men som siden har fået kultstatus. Evelyn Couch, en husmor der er kørt lidt fast i livet, møder på et plejehjem den 83-årige enke Ninny. Enken fortæller hende om det usædvanlige venskab mellem to vidt forskellige piger, den rebelske Idgie og den forsigtige Ruth, der i 1930’ernes Alabama sammen bestyrede cafeen Whistle Stop. Inspireret af historien om de stærke og ukonventionelle piger begynder den forsagte Ruth at se sit eget liv i et nyt lys… Jon Avnets flashback-fortælling er gribende i sin tidløs i skildringen af drømmen om at leve et anderledes liv i et konformt lillebymiljø i de amerikanske sydstater. Og ser man nærmere på madens rolle i filmen, kan man sagtens få øje på filmens lesbiske, undertoner. Masterson, Parker, Tandy og Bates leverer alle suverænt spil og får filmens sentimentale strejf de stærke kvinder til at føles ægte og levende.
Brugernes anmeldelser
1,0
1 brugere