the-gentlemen-10.jpg
©Scanbox
Plakat for 'The Gentlemen'

The Gentlemen

15 år
1 t. 53 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt The Gentlemen
Premiere: 27.02.2020
Skuespillere: Matthew McConaughey, Hugh Grant, Colin Farrell, Charlie Hunnam, Michelle Dockery, Henry Golding, Jeremy Strong, Eddie Marsan
Instruktion: Guy Ritchie
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen er en actionkomedie. Den har en spændingspræget og kynisk stemning med en gennemgående humoristisk undertone. Der er en række voldsomme scener med skyderier på klos hold, nærbilleder af blod, der sprøjter op på personer, lig, dødsulykker og voldsomme opkastninger. Der er endvidere brugt chokeffekter. Historien er imidlertid fortalt med sort humor, der skaber en distance til den brutale vold og hovedkaraktererne. Endvidere er de voldelige og blodige scener kortvarige. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke grænseoverskridende og skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15 år. Den får derfor en 15 års grænse.
Distributør: Scanbox

Krimikomedien 'The Gentlemen' med bl.a. Matthew McConaughey og Hugh Grant handler om en britisk narkoboss, der prøver at sælge sit empirium til et dynasti af amerikanske milliadære

Gangsterfilmen 'The Gentlemen' handler om narkokongen Mickey Pearson, der ønsker at skille sig af med sit marihuanaimperium.

Mickeys lyssky forretning har gjort ham til en magtfuld mangemillionær med forbindelse til den britiske adel, så da rygterne lyder, at han nu vil sælge sit livsværk, står både hans forretningsforbindelser og fjender i kø for at overtage.

Midt i det hele befinder privatdetektiven Fletcher sig. Han forsøger at afpresse Mickeys håndlanger Ray for 20 mio. pund baseret på en række oplysninger om hans chef. Snart ender sagen i en omgang hvem-snyder-hvem.

Med 'The Gentlemen' er instruktøren Guy Ritchie tilbage i den legesyge form, der kendetegnede krimi-komedierne Lock, Stock and Two Smoking Barrels og Snatch. Der er således smarte replikker, kækkere gangstere og chokerende voldshandlinger i hobetal.

Rollelisten er spækket med navne fra øverste skuespillerhylde med Matthew McConaughey i front som Mickey Pearson, Charlie Hunnam som Ray og Hugh Grant som Fletcher, der også fungerer som filmens fortæller. (Copyright: kino.dk)