Kino.dk
©Kino.dk
Plakat for 'Have You Seen My Movie?'

Have You Seen My Movie?

15 år
2 t. 16 min.
Adventure / Komedie / Romantik

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Have You Seen My Movie?
Genre: Adventure / Komedie / Romantik
Instruktion: Paul Anton Smith
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

‘Have You Seen My Movie?’ er noget så sjældent som en underholdende konceptfilm, hvor scener fra godt 120 års filmhistorie glider sammen til én fortælling. Vel at mærke en fortælling, der samtidig er en kærlighedserklæring til det mest magiske rum, som findes: Biografen.

I biografen kommer ørkener, kys, feberfantasier og galakser til live. Men starter magien ikke allerede, når lyset slukkes? Følelsen af armlænets plys, filmprojektorens snurren, det gennemlyste støv i lyskeglen, det lille ritsch fra billetten, gåturen forbi striben af plakater i lobbyen – hvis nogen har glemt bare lidt af den magi, bliver den vækket til live her. Nostalgisk, men også vittigt og sanseligt.

Paul Anton Smith har været på en ukuelig, årelang jagt og samlet klip, der danner en dansende kæde af scener: Køens samtaler. Den irriterende popcorn-gnasker bagved. Glamour og blitz på den røde løber. Den forsigtige hånd lagt om skulderen på sidedamen. Panikken i operatørrummet, når filmen knækker (medbring gerne en ven fra den digitaliserede æra). Samt små og store guldklumper fra filmhistorien, som biografens publikum reagerer livligt på. På tværs af tiden – men i samme rum.