her-2013-sg.jpg
©UIP
Plakat for 'Her'

Her

7 år
2 t. 6 min.
Drama / Romantik

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Her
Skuespillere: Joaquin Phoenix, Scarlett Johansson, Amy Adams, Rooney Mara, Olivia Wilde, Chris Pratt, Portia Doubleday
Genre: Drama / Romantik
Instruktion: Spike Jonze
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo med en melankolsk grundstemning. Den præges i høj grad af hovedfigurens triste og alvorsfulde sindstilstand, og der er enkelte scener med gråd, konflikt og psykisk smerte. Nogle scener har også et seksuelt indhold, men dette kommer primært til udtryk på lydsiden. Fx har hovedfiguren i én scene telefonsex med en kvinde, og vi hører kvinden stønne længe og højlydt indtil hun får en voldsom orgasme. På grund af filmens triste og alvorsfulde grundstemning, samt det lejlighedsvise seksuelle indhold, vurderes den at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Hende' er et romantisk komediedrama af Spike Jonze med Joaquin Phoenix

Filmen 'Hende' handler om den introverte Theodore Twombly, der lever af at skrive kærlighedsbreve for folk, der har svært ved at udtrykke følelser. 

Theodore er netop kommet ud af et langt forhold og er både ensom og smådeprimeret. For at komme videre med sin tilværelse køber han et operativsystem, der tilbyder et intuitivt ”væsen”, som er skræddersyet til sin bruger. 

Langsomt begynder Theodore at knytte sig til dette underholdende, varme men alligevel kunstige væsen ved navn Samantha, og venskabet udvikler sig til et anderledes kærlighedsforhold. 

Spike Jonze (Being John Malkovich, Adaptation.) har med ’Hende’ drejet endnu en original historie, der, foruden at handle om kærlighed, udforsker den moderne identitetsfølelse. 

Jonzes manuskript vandt en Golden Globe, og derudover har de to hovedrolleindehavere, Joaquin Phoenix og Scarlett Johansson, høstet stor ros for deres præstationer. Sidstnævntes er vel at mærke udelukkende en stemmepræstation. 

Filmen modtog en Oscar for Bedste originale manuskript.