Hitchcock

Censur 11
21. Feb 2013
99 min
20th Century Fox
Hitchcock
Billede
(© 20th Century Fox)
Billede
(© 20th Century Fox)
0.0 / 6
Brugere (0)
3.6 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

Året er 1959, og instruktøren Alfred Hitchcock (Anthony Hopkins) er på toppen af sin karriere. Det kreative samarbejde med konen Alma Reville (Helen Mirren) har aldrig været bedre, og han har netop haft succes med filmen 'North by Northwest'.

Men noget mangler. Hitchcock savner ungdommens kreative vovemod, så han beslutter sig for at kaste sig ud i et projekt, der truer med at ødelægge både sin økonomi og forholdet til sin ellers tålmodige kone.

Projektet hedder 'Psycho' og er kontroversielt på flere niveauer, men har også potentiale til at genopfinde den underlødige gysergenre.

Portrætfilmen 'Hitchcock' er en skildring af en af filmhistoriens største genier, men i lige så høj grad en kærlighedshistorie mellem to kreative mennesker.

Walisiske Anthony Hopkins (Ondskabens øjne) er sminket til ukendelighed og udstyret med et fatsuit for at ligne den engelske mesterinstruktør, imens Helen Mirren (The Queen) udfylder rollen som hans livs kærlighed og samarbejdspartner.

Derudover ses Scarlett Johansson som skuespillerinden Janet Leigh, Jessica Biel som dennes kollega og konkurrent Vera Miles, og James D'Arcy som Anthony Perkins, der spillede titelkarakteren Norman Bates i 'Psycho' (1960).

Filmen 'Hitchcock' er nomineret til en Oscar for Bedste makeup.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: