Fra skaberne af 'Ice Age-filmene' kommer nu en ny animationsfilm fra Twentieth Century Fox Animation og Blue Sky Studios.
'Horton og Støvfolket Hvem!' er baseret på den elskede bog 'Horton Hears a Who!', der første gang blev udgivet i 1954 af Ted Geisel. Han skrev under kunstnernavnet Dr. Seuss, hvis børnebøger blev nogle af de mest populære nogensinde.
'Horton og Støvfolket Hvem!' foregår i Hvem-byen og handler om en sød og elskelig elefant, Horton, der en dag hører et råb om hjælp fra et lillebitte støvfnug, der langsomt hvirvler rundt i luften.
Horton er sikker på, at der må være liv gemt i det lille flyvende støvfnug og er derfor fast besluttet på at hjælpe.
Omverdenen har travlt med at fortælle Horton, at han er ved at blive skør, da de hverken kan se eller høre liv indeni det lille fnug. Men Horton er overbevist om, at nogen gemmer sig, og at de har brug for hans hjælp.
Horton får kontakt til Hvem-byens borgmester, der er en velanset lille mand, og Horton lærer hurtigt, at en person er en person lige meget hvor lille denne end måtte være.
'Horton og Støvfolket Hvem' kan ses med både dansk og original tale.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere