I ‘Isfugle’ debuterer Peter Hesse Overgaard sensitivt og nuanceret som den blufærdige John overfor den ligeledes debuterende Michael Falchs inkarnation af den fandenivoldske og traumatiserede rod, René. Et centralt tema i generationsportrættet og spændingshistorien er kampen for et værdigt liv i et samfund, der på mange måder ikke kan rumme dem, og en by, der står på nippet til store forandringer. En anderledes og barsk historie fra fattig-80’erne, der, ifølge Berlingske Tidende, ”har temperament til at vove sig ud i følelserne og væk fra den mellemgrå køkkenvaskrealisme”. Filmen befinder sig et sted imellem ungdoms- og voksenfilm.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere