thejourneypromo.jpg
©SF Studios
Plakat for 'The Journey'

The Journey

11 år
1 t. 34 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The Journey
Premiere: 03.05.2018
Skuespillere: Timothy Spall, Colm Meaney, Freddie Highmore, Toby Stephens, John Hurt, Catherine McCormack
Genre: Drama
Instruktion: Nick Hamm
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en dramatisk og alvorlig grundstemning. Den indeholder flere scener med dokumentariske klip af gadekampe, ildspåsættelse og bombesprængninger, og i en scene ses en række fotografier af sårede mennesker, maskeklædte mennesker og bange børn. I en anden dramatisk scene trues en mand med en pistol foran en bil, mens en anden mand får et slemt ildebefindende på bagsædet. Da ingen af de nævnte scener er udpenslede, og da store dele af filmen fortælles gennem dialog, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: SF Studios

Filmen 'The Journey' er et drama om de politiske fjender Ian Paisley og Martin McGuinness i Nordirland

Det historiske drama 'The Journey' fortæller den sande historie om et ekstraordinært møde mellem to uforsonlige fjender på hver sin side af den brutale konflikt i Nordirland. 

Irerne og briterne har samlet de politiske fraktioner fra Nordirland i St. Andrews i Skotland for at diskutere en banebrydende fredsaftale. Pludselig anes en mulighed for fred efter mange år med the troubles, som de voldsomme uroligheder bliver kaldt.

Den sidste brik i spillet er at få overbevist to gamle dødsfjender, politikeren og præsten fra Democratic Unionist Party Ian Paisley og Sinn Fein-politikeren Martin McGuinness, om at lede landet sammen. Men de to ledere vil ikke engang tale direkte sammen. 

Heldigvis spiller skæbnen ind, da et uvejr afbryder fredsforhandlingerne og tvinger Ian Paisley og Martin McGuinness til at eskortere hinanden på en køretur gennem landet. Nyt håb om fred øjnes.

'The Journey' er både et politisk drama og et historisk indblik i en af filmhistoriens altid givende konflikter. En konflikt der tidligere har affødt værker som In the Name of the Father og senest Bag fjendens linjer.

I de to bærende roller ses Timothy Spall, der bl.a. har medvirket i dramaet The Party, og Colm Meaney fra bl.a. One Chance.