Korte skæbnefortællinger - Filmuni morgen

11. Nov 1969
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Carl Th. Dreyers kortfilmsklassiker ’De nåede færgen’ bygger på en af Johannes V. Jensens ”Myter” og fortæller historien om motorcyklisten og hans veninde, som skal skynde sig for at nå færgen, men møder deres skæbne på en fynsk landevej. Filmen var et bestillingsarbejde for Raadet for Større Færdselssikkerhed, og Dreyer har valgt en reportagestil med rystede optagelser og hurtige billedskift, men har også indlagt mytiske elementer, der giver den realistiske beretning en stemning af skæbnebestemthed.

Filminstruktøren Christoffer Boe og billedkunstneren Ingvar Cronhammars korte billeddigt ’Kill’ handler om en uafvendelig skæbne. Fotografen Manuel Alberto Claros billeder er stærkt stiliserede og giver et drømmelignende, uvirkeligt skær. Motiverne veksler mellem natur og kultur: en ulvs gråsprængte pels, en lastbils hjulkapsler i blankpoleret krom, tæt tåge i nåleskoven og en transformators tunge stempler. Langsomt intensiveres tempo og lydniveau hen mod det uundgåelige klimaks, hvor vilddyret møder maskinen. Derefter er der kun stilhed.

Titlen på Jean Epsteins avantgardistiske kortfilm ´Le tempestaire´ kan oversættes til ’storm-tæmmeren’, og den skildrer en ung kvinde, der baseret på et forvarsel uden held forsøger at overtale sin kæreste til ikke at drage til søs, mens stormvejret raser. Filmen er et gådefuldt og smukt billeddigt om menneskets forhold til naturen – og et testamente til filmkunstens evne til at betvinge sit materiale: tiden, rummet og verden omkring os.

I ’Pansere’ ender Buster Keaton via en serie uheldige omstændigheder med en bunke møbler midt i en politiparade. En anarkist-bombe lander i hans trækvogn. Efter at han har tændt sin cigaret med bomben, kaster han den ind i politirækkerne. Da den eksploderer, bliver Buster jagtet over hele byen.

I Chris Markers kortfilmsklassiker ’La Jetée’ har en tredje, verdensomspændende atomkrig helt udslettet Paris. En underjordisk gruppe, som har overlevet, eksperimenterer med tidsrejser for at undslippe. ’La Jetée’ er en fascinerende science fiction-kortfilm, der udelukkende består af stillbilleder, bortset fra på ét afgørende punkt…

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: