I den franske komedie 'Kvinderne på sjette sal' lever Jean-Louis Joubert en rolig, men også småkedelig bourgeoise-tilværelse med sin kone, der nok sværger til selskabslivets lyster, men som ellers sætter en dyd i den perfekte orden indenfor hjemmets fire vægge.
Arbejdet på kontoret passes til punkt og prikke, børnene går på kostskole og kommer kun hjem til højtiderne. Men en dag sættes den perfekte ramme over styr, da en flok spanske stuepiger flytter ind på tjenestepigernes sjette sal ovenover ægteparrets herskabslejlighed.
Teresa, Carmen, Dolorès, Concepción og hendes kønne unge niece Maria, der netop er ankommet fra Burgos, skaber en fuldstændig omvæltning af parrets trygge og hidtil uforanderlige dagligdag.
Jean-Louis drages i 'Kvinderne på sjette sal' ind i stuepigernes verden.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere