Det semi-biografiske drama 'The Lady in the Van' foregår i en britisk forstad, hvor forfatteren Alan lader den gamle, hjemløse Frøken Shepherd bo midlertidigt i hans indkørsel i en lille gul varevogn.
Den ældre dame ejer ingen sociale kompetencer, lugter værre end en kloak og nægter samtidig at forlade indkørslen. Faktisk ender hun med at bo lige ude foran Alans hus i 15 år, og de to modsætninger knytter med tiden et særligt bånd til hinanden.
Filmen 'The Lady in the Van' har manuskript af Alan Bennett, der også skrev teaterstykket med samme titel. Det var Bennetts egen indkørsel, der blev beboet af den nu famøse karakter, Frøken Shepherd.
Nicholas Hytner, der tidligere har stået bag 'The Madness of King George', instruerer den sandfærdige fortælling om to originaler. Oscar-vinderen Maggie Smith spiller titelrollen, mens Alex Jennings er den tålmodige forfatter.
I mindre roller ses James Corden og Dominic Cooper som kulørte karakterer i filmen, der placerer sig inden for den britiske feel good-tradition. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere