last-duel-matt-damon_0.jpg
©Walt Disney Pictures
Plakat for 'The Last Duel'

The Last Duel

15 år
2 t. 32 min.
Drama / Action
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The Last Duel
Premiere: 14.10.2021
Skuespillere: Adam Driver, Matt Damon, Ben Affleck, Jodie Comer, Harriet Walter, Zeljko Ivanek, Alex Lawther
Genre: Drama / Action
Instruktion: Ridley Scott
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt stemning. Den indeholder mange, langvarige scener med blodige kampe og brutale drab, hvoraf én scene er særligt udpenslet og voldsom. Hertil kommer flere scener med voldtægt og med sex. På den baggrund vurderes det, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 15 år.
Distributør: Walt Disney Pictures

Periodedramaet 'The Last Duel' med Ben Affleck og Matt Damon er en historie om bedrag og retfærdig set ud fra to ridderes og en ung kvindes synsvinkler

Middelalderdramaet 'The Last Duel' handler om to ridderes stridighed om retfærdighed og ære og har bl.a. Matt Damon, Adam Driver og Jodie Comer på rollelisten.

Vi er i 1300-tallets Frankrig, hvor ridderne Jean de Carrouges og Jacques LeGris ofte har befundet sig på slagmarken side om side. Hver især har de dog forskellige forhold til greven Pierre d'Alençon, hvilket har store konsekvenser for deres plads ved hoffet og venskabet imellem dem.

Da de Carrouges' hustru, Marguerite, beskylder LeGris for at have voldtaget hende, når de to kamphaner bristepunktet og Kong Charles den 6. vurderer, at stridigheden skal afgøres med en tvekamp.

'The Last Duel' er et episk periodedrama med både voldsomme scener fra slagmarken og personlige intriger i kulissen, mens historien udspiller sig fra tre forskellige synsvinkler.

Bag filmens manuskript står den Oscar-nominerede Nicole Holofcener sammen med Ben Affleck og Matt Damon, der også skrev det Oscar-vindende manuskript til Good Will Hunting, mens Gladiator-instruktøren Ridley Scott står bag kameraet. (copyright: kino.dk)