Lille Amelie

16. Apr 2026
77 min
Another World Entertainment
Amélie et la métaphysique des tubes
Lille Amelie
(© Another World Entertainment)
Lille Amelie
(© Another World Entertainment)
Hvor meget glæder du dig til filmen?

Animationsfilmen 'Lille Amélie' er en finurlig fransk perle, der både er blevet Oscar- og Golden Globe-nomineret.

Amélie er en lille belgisk pige født i Japan sidst i 1960’erne. Takket være sin bedste ven, Nishio-san, er livet en perlerække af eventyr og nye opdagelser, men på lille Amélies treårsfødselsdag kommer en hændelse til at ændre hendes forståelse af verden og hendes egen betydning i det store univers. 

Amélies far er udstationeret i Japan, mens toårige Amélie indtil omvæltningen endnu har sin uskyldstro i behold og største palaver med en umulig storebror. 

Et besøg af farmor, der fra hjemlandet bringer velsignet hvid chokolade, åbner for alvor hendes øjne for en helt ny verden af sødme og charme. En kærkommen forandring eller nærmere tilføjelse til livet, Amélie må frydes over, mens hun kan, hvor hun endnu for en stund er verdens centrum. 

Historien om ”Lille Amélie” er baseret på belgiske Amélie Nothombs bestseller ”Métaphysique des tubes” fra 2000.

Filmen er skabt af Maïlys Vallade, der med et fornemt cv har arbejdet på film som den Oscar-nominerede ”Ernest & Célestine” fra 2012. Den nye film markerer hendes første som instruktør. 

Med sig som co-instruktør har hun den herboende Liane Cho-Han, hvis arbejde som animator omfatter film som ”Lucky Luke: Mod vest” fra 2007 og Sylvain Chomets ”Illusionisten” fra 2010, der også blev Oscar-nomineret.