The Long Walk

18. Sep 2025
95 min
Nordisk Film Distribution
The Long Walk
The Long Walk
(© Nordisk Film)
The Long Walk
(© Nordisk Film)
Hvor meget glæder du dig til filmen?

Filmen 'The Long Walk' er en sammensmeltning af intensiteten fra The Hunger Games-serien og Stephen Kings mørke univers. 

Historien er bygget op om den enkle og brutale præmis: "Gå eller dø."

I en mørk fremtid, deltager hundrede unge drenge i den nådesløse konkurrence The Long Walk. Uden pauser skal de gå side om side og holde et stabilt tempo, ellers bliver konsekvensen fatal. Med tre advarsler står kun én mulighed tilbage – eliminering. 

Den kyniske og tilsyneladende uendelige march fortsætter, indtil der kun er én overlevende, der krones som vinder og belønnes med alt, hans hjerte begærer.

Filmen stiller publikum det eksistentielle spørgsmål: Hvor langt vil du gå?

'The Long Walk' samler en række talentfulde skuespillere – men i takt med at konkurrencen skrider frem, reduceres rollelisten brutalt, én deltager ad gangen. I centrum af fortællingen står to markante karakterer: den hjertevarme og relaterbare Ray Garraty, spillet af Cooper Hoffman ('Licorice Pizza'), og den karismatiske frontløber Peter McVries, portrætteret af David Jonsson ('Alien: Romulus').

Blandt de øvrige navne i castet findes flere anerkendte skuespillere som Mark Hamill – kendt for sin legendariske rolle som Luke Skywalker i 'Star Wars' – og Judy Greer, der blandt andet har medvirket i Jurassic World.

Filmen er baseret på Kings roman af samme navn og instrueret af Francis Lawrence – manden bag fem af filmene i The Hunger Games-serien. 

Stephen Kings roman blev udgivet i 1979 under pseudonymet Richard Bachman. Selvom det ikke var den første roman, King fik udgivet, var det den første, han skrev – en intens og tankevækkende fortælling, som nu bringes til live på det store lærred.

Brugernes forventning

5,4

5 brugere