Mangler plakat

Maleficent

11 år
1 t. 37 min.
Adventure / Action / Familiefilm
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Maleficent
Premiere: 29.05.2014
Skuespillere: Angelina Jolie, Elle Fanning, Sharlto Copley, Sam Riley, Imelda Staunton, Juno Temple, Lesley Manville
Genre: Adventure / Action / Familiefilm
Instruktion: Robert Stromberg
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en mørk og dyster grundstemning. Den præges af spænding og mystik, og der flere scener med forvandlinger, magi og voldsomme kampe mellem eventyrfigurer og mennesker. I én scene river træerne sig løs fra skovbunden og forvandles til brølende, uhyrelignende krigere, som går i kamp mod en flok menneskesoldater. I en anden scene kommer en angribende ulv pludseligt frem fra mørket, og man ser i nærbilleder dens skarpe tænder og lysende øjne. Endelig er der en voldsom kampscene, hvor en mand forvandles til en stor, ildspydende drage. Da filmen foregår i et eventyrunivers, og da den forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Disney

Filmen 'Maleficent' er en nyfortolkning af eventyret om Tornerose

Filmen ’Maleficent’ fortæller historien bag eventyret om Tornerose, hvordan heksen engang var en fe, som fik stjålet sine vinger. Som hævn har hun kastet en forbandelse på kongehusets lille prinsesse Aurora. På hendes 16 års fødselsdag vil pigen falde i en dyb søvn, som kun ægte kærlighed kan bryde.

Aurora vokser op i skjul hos sine fegudmødre i skoven, hvor Maleficent finder den lille pige og sørger for, at prinsessen også kender hendes side af sagen.

Snart er Aurora fanget i et magtspil mellem sin far, menneskekongen, og skovens mørke dronning. Prinsessen kan nemlig meget vel blive den afgørende faktor i krigen mellem de to verdener.

Der er altid flere sider af samme sag. I dette tilfælde gælder det en velkendt skurkekarakter, som måske ikke er så ond alligevel, og den gode kong Stefan, som måske ikke er så uskyldig, som han ser ud. Det kommer an på øjnene, der ser.

Disney Pictures har baseret plottet og en stor del af produktionsdesignet på selskabets egen tegnefilm ’Tornerose’ fra 1959. Der blev det ikoniske billede af heksen med djævlehorn, kappe og blodrøde læber skabt, som Angelina Jolie fører videre i den nye film. (copyright: kino.dk)