I den psykologiske thriller 'Martha Marcy May Marlene' er Martha (Elizabeth Olsen) stukket af fra en hippie-sekt, som hun uforvarende havnede i, og hvor hun i to år levede som Marcy May.
Hun søger tilflugt hos sin søster og svoger, der gør alt for at hjælpe hende, men Martha har svært ved at adskille drømme fra virkelighed. Fortidens frygtelige minder dukker konstant op til overfladen, og den plagede Martha har brug for mere hjælp, end nogen måske er i stand til at give hende.
Sean Durkin spillefilmsdebut vandt Sundance-prisen for Bedste instruktion. Elizabeth Olsen (søster til Mary-Kate og Ashley Olsen) spiller filmens titelrolle, imens John Hawkes, der fik et fortjent gennembrud med Oscar-nomineringen for rollen som psykopaten Teardrop i 'Winter's Bone' (2010), er sektens skræmmende og karismatiske leder.
OBS: 'Martha Marcy May Marlene' vises med norske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere