The Maze Runner

Censur 11
18. Sep 2014
113 min
20th Century Fox
The Maze Runner
Billede
(© 20th Century Fox)
Billede
(© 20th Century Fox)
5.5 / 6
Brugere (2)
3.4 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

Filmen 'The Maze Runner' handler om Thomas, der vågner med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig blandt en gruppe jævnaldrende drenge fanget i en lysning omringet af høje stenvægge.

Ingen aner, hvorfor eller hvordan, de er havnet i fangenskab, men hver morgen åbnes en port i væggen, og en mystisk labyrint afsløres for at lukke igen samme aften. Udvalgte modige sjæle forsøger gang på gang at finde en vej ud, men ingen har nogensinde overlevet en nat i de kryptiske gange.

Da Thomas finder et spor, ændres spillet for alvor, og en beslutning må træffes. Skal de blive og forsøge at opretholde deres fredelige tilværelse? Eller kan de en gang for alle finde vej gennem den farlige labyrint? 

’The Maze Runner’ er den første bog i James Dashners populære serie af science fiction-bøger (2009-12) målrettet unge mennesker med hang til gladiatorlignende kampe a la ’The Hunger Games’.

Instruktøren bag filmatiseringen hedder Wes Ball. Han har erfaring med at skabe visuelle effekter, men ’The Maze Runner’ er Balls instruktørdebut. 

Blandt den unge rollebesætning finder man dog masser af erfaring i form af Kaya Scodelario (Stormfulde højder), Will Poulter (We’re the Millers) og Thomas Brodie-Sangster (Game of Thrones). Hovedrollen Thomas spilles af Dylan O’Brien, der bedst kendes for sin medvirken i MTV’s tv-serie ’Teen Wolf’ (2011-14). (copyright: kino.dk)

Brugernes anmeldelser

5,5

2 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: