I ’Min søsters børn vælter Nordjylland’ vender de frække unger tilbage.
Onkel Erik vil ombygge et gammelt tysk bunkeranlæg fra 2. verdenskrig til et familie-terapi-center – med hjælp fra sin søsters fem børn (Blop, Pusle, Michael, Jan og Amalie).
Og det skal vise sig, at Onkel får rig mulighed for at afprøve sine teorier om fri opdragelse og familie-sameksistens.
Det kommer naturligvis ikke til at gå helt som han havde ventet. Ejeren af det lokale wellness-center viser sig at være i lommen på de lokale politikere, og ingen af de to parter skyr nogen midler for at stikke en kæp i hjulet for Onkels familie-terapi-projekt.
Snart må selv den skrappe nabo Fru Flinth træde i karakter og hjælpe til med at svinge håndtasken og de gamle tyske kanoner. I fællesskab, og med lidt hjælp fra nogle rekvisitter fra krigens tid, tager de alle kampen op mod de skumle boligspekulanter.
’Min søsters børn vælter Nordjylland’ er fjerde film i den nyere serie, og Peter Mygind spiller Onkel Erik.
Brugernes anmeldelser
4,5
2 brugere