Mangler plakat

Noa

15 år
2 t. 18 min.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Noa
Skuespillere: Russell Crowe, Jennifer Connelly, Anthony Hopkins, Emma Watson, Logan Lerman, Ray Winstone, Kevin Durand, Douglas Booth, Nick Nolte, Frank Langella
Instruktion: Darren Aronofsky
Aldersmærke med vurdering: 15
Filmen har en knugende, angstpræget grundstemning. Den indeholder en række lange, voldsomme kampscener, samt scener med desperate menneskemængder der sulter, undertrykkes og dræbes. I en scene ser en dreng sin far blive hugget ned med en økse. I en anden scene truer en mand med at stikke en kniv i en kvindes nyfødte barn. Da filmen desuden har et voldsomt anslag, og er præget af katastrofestemning gennem lange passager, vurderes det at filmen vil kunne virke skæmmende på børn og unge under 15 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Noa' er Darren Aronofskys nye drama med Russell Crowe om Noas ark fra Bibelen

Filmen 'Noa' handler om titelkarakteren og hans syner om vand, der strømmer op af jorden og ned fra himlen, indtil hele verden er oversvømmet og alle levende væsner druknet. Han forstår ikke hvorfor, indtil han får besked fra Gud om, at det virkelig vil ske.

Noa er sammen med sin familie de eneste, der må overleve syndfloden, derfor befaler Gud ham at bygge en kæmpemæssig ark, hvor han skal samle alverdens dyr i par, så de også kan overleve verdens undergang. Nu er det op til Noa og hans tre sønner at få bygget skibet, inden de knusende vandmasser kommer væltende.

Instruktøren Darren Aronofsky er kendt for at lave kompromisløse film om mennesker, der bliver presset til deres yderste grænser, eksempelvis i ’Requiem for a Dream’ (2000), ’The Wrestler’ (2008) og ’Black Swan’ (2010).

Derfor skal man med ’Noa’ ikke kun forvente en episk katastrofefilm, men også et intenst portræt af en mand, hvis tro og moral bliver stillet over for en umenneskelig udfordring. (copyright: kino.dk)