Now You See Me

Censur 11
18. Jul 2013
115 min
Nordisk FIlm
Now You See Me
Billede
(© Nordisk FIlm)
Billede
(© Nordisk FIlm)
3.0 / 6
Brugere (2)
3.6 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

Filmen ' Now You See Me' handler om Daniel Atlas, Henley Reeves, Merritt McKinney og Jack Wilder. De er hver især vidt forskellige, men har det til fælles, at de alle er ekstremt dygtige tryllekunstnere.

En dag modtager de en gådefuld invitation om at møde op samme sted og samme tid. En mystisk bagmand har en storslået plan, og de fire illusionister har hver deres specifikke rolle at spille.

Et år senere tilkaldes FBI-agenten Dylan Rhodes og den franske Interpol-agent Alma Dray til Vegas for at afhøre de selvsamme fire tryllekunstnere, der nu optræder sammen under navnet Apokalypsens fire ryttere.

Gruppen har røvet en bank i Paris. Problemet er bare, at de gjorde det fra en scene, foran et propfyldt publikum og tilsyneladende ved hjælp af et hypnotiseret publikumsmedlem.

Rhodes og Dray står nu overfor en umulig opgave, for hvordan beviser man en forbrydelse, der er sket på uforklarlig vis? Og er dette blot begyndelsen på en række omfattende og magiske røverier?

Mark Ruffalo (The Avengers) spiller FBI-agenten, der får sin sag for, mens Mélanie Laurent (Inglourious Basterds) er hans franske modstykke. 

I 'Now You See Me' leveres det selvsikre showmanship af Jesse Eisenberg (Zombieland), Woody Harrelson (The Hunger Games), Isla Fisher (The Great Gatsby) og Dave Franco (21 Jump Street), mens veteranerne Michael Caine og Morgan Freeman genforenes udenfor The Dark Knight-universet som magtfulde mænd med hver sin agenda.

Brugernes anmeldelser

3,0

2 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: