I 'På vej' er Luna og Amar et kærestepar, som prøver at få børn.
Luna arbejder som stewardesse, men da Amar fyres fra sit arbejde i lufthavnens kontroltårn for at have drukket på jobbet, krakelerer idyllen lige så stille.
Amar møder en gammel soldaterkammerat, der er muslim med stort M, og som tilbyder ham et job i et afsidesliggende muslimsk kollektiv, hvor han også skal bo.
Luna mærker så småt, hvordan hendes kæreste ændrer holdning i takt med hans ophold i det isolerede trossamfund.
'På vej' giver sig i kast med et sprængfarligt emne, men med sin centralt menneskelige historie er den ikke en entydig kritik af religion, men snarere en opsang til fundamentalisme i bred forstand.
.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere