Påfuglen

Censur 7
05. Jun 2025
103 min
Another World Entertainment
Peacock
Påfuglen
(© Another World Entertainment)
Påfuglen
(© Another World Entertainment)
Hvor meget glæder du dig til filmen?

Filmen 'Påfuglen' er en livlig østrigsk absurd-komedie, der følger en mand, du kan hyre til at være din ven.

Matthias fra My Companion har specialiseret sig i at levere en til lejligheden skræddersyet ydelse, der i dette tilfælde kommer i form af en mand på omkring 40 år, som på nogenlunde anstændig vis kan tilfredsstille ethvert behov. 

Det kan være som den perfekte søn til faderens 60-års fødselsdag, en far i rollen som pilot på sønnens forældredag i skolen, den kulturelt begavede kæreste i det gode selskab eller måske han blot skal lytte og give et godt råd til, hvad man stiller op med sin kropumulige mand. Hvad end man har brug for, er Matthias den rette. 

Lykken er for ham en god anmeldelse på firmaets website, privatlivet kommer ind på en fjernere andenplads.

Som det pertentlige menneske bliver Matthias efterhånden usikker på sig selv og snart går det heller længere fejlfrit med præstationerne. Til enhver rolle kommer det lille aber dabei, at også andre sommetider spiller med i forestillingen uden at være blevet inviteret. 

Bernhard Wenger har skrevet manuskript og debuterer samtidig i som instruktør med filmen, der leger kispus med sit publikum i en original historie, som hygger sig på randen af det absurd-komiske med stænk af mild samfundskritik og referencer til legesyge mestre i faget som Yorgos Lanthimos foruden skandinaviske indspark. 

Filmen samlede stor opmærksomhed ved filmfestivalen i Venedig, hvor den var nomineret som bedste film i Critics’ Week og hjemtog en af festivalens øvrige priser.

Med 'Påfuglen' er der inviteret til et party, som man sent vil glemme!

Brugernes forventning

6,0

2 brugere