Animationsfilmen 'Paw Patrol: Filmen' handler om de modige hunde kendt fra tv-serien 'Paw Patrol'.
Ryder og Paw Patrol får travlt med at rydde op efter Humdinger, da han bliver borgmester i Adventure City, og de får hjælp af en ny allieret, den kvikke gravhund Liberty. Med nye spændende køretøjer og finurligt udstyr kæmper hvalpene for at redde Adventure Citys indbyggere.
Serien opstod første gang i 2013 og har siden gået sin sejrsgang verden over og indtaget børnefamiliernes tv-stuer. Historien følger hundene Marshall, Chase, Rubble, Rocky, Zuma og Skye samt deres leder, den tiårige dreng, Ryder.
Paw Patrol har tidligere optrådt i spillefilm som bl.a. Mighty Pups, men dette er den første store biograffilm om hvalpene.
'Paw Patrol: Filmen' vises med dansk tale af de samme stemmer, som også er kendt fra tv-serien, bl.a. Mathias Hartmann Niclasen og Bjarne Antonisen.
Brugernes anmeldelser
6,0
4 brugere