peanut_butter_falcon_4.jpg
©Angel Films
Plakat for 'The Peanut Butter Falcon'

The Peanut Butter Falcon

7 år
1 t. 37 min.
Adventure / Komedie / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The Peanut Butter Falcon
Premiere: 28.05.2020
Skuespillere: Dakota Johnson, Shia LaBeouf, Bruce Dern, Jon Bernthal, Thomas Haden Church, John Hawkes
Genre: Adventure / Komedie / Drama
Instruktion: Michael Schwartz
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en rolig og let grundstemning, men indeholder enkelte dramatiske scener, hvor mennesker småskændes, slås eller kommer let til skade. I én scene får en mand bank, og i en anden scene trues en mand med en kniv. Da filmen indeholder mange positive forløsninger og lange passager med ro og varme, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: Angel Films

Filmen 'The Peanut Butter Falcon' handler om den 22-årige Zak med downs syndrom, der drømmer om at blive wrestler. Han stikker derfor af fra sit hjem for at forfølge den drøm

Filmen 'The Peanut Butter Falcon' handler om den 22-årige Zak, der er født med Downs syndrom, og som har store drømme om at blive professionel wrestler.

Zak er blevet placeret på en institution, hvor han bruger det meste af sin tid på at se et gammelt VHS-bånd med optagelser af de største kampe.

Men Zak keder sig frygteligt, da han hellere vil ud i verden og leve sit liv. Med hjælp fra en anden beboer stikker den unge mand derfor af kun iført underbukser for at forfølge sin store drøm.

Verden udenfor er dog overvældende, så det er held i uheld, da Zak render ind i den lurvede Tyler, der er på flugt fra nogle skumle typer. Modvilligt tager han Zak under sin vinge, og sammen drager de ud på en livsændrende rejse.

'The Peanut Butter Falcon' er en moderne genfortolkning af historien om Huckleberry Finn, der drog ud for at jagte drømmen som skuespiller. Filmen vandt publikumsprisen ved filmfestivalen South by Southwest i 2019.

Zack Gottsagen har sin spillefilmsdebut i rollen som Zak, mens Tyler spilles af Shia LaBeouf, der er kendt fra titler som Transformers, Fury og senest Honey Boy. (copyright: kino.dk)