Dokumentarfilmen 'Pina' er en hyldest til koreografen Pina Bausch.
Filmen er først og fremmest en visuel rejse ind i Bauschs univers med moderne dans og teater, og vi er bogstaveligt talt med på scenen - og bagved, når Bauschs faste korps af dansere fortæller om samarbejdet med den legendariske koreograf.
Historien om 'Pina' går tilbage til 1985, hvor dens tyske instruktør, Wim Wenders, for første gang så en opsætning af landsmanden Pina Bausch. De to blev hurtigt venner, og ideen om et fælles filmværk tog gradvist form. Men først da Wenders i 2007 fik øje for 3D-teknikken, kunne filmen lykkes rent visuelt.
Wenders er kendt for værker som 'Himlen over Berlin' (1987) og 'Buena Vista Social Club' (1999), og 'Pina' er hans første film i 3D.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere