Rejseholdet - Det første mord

Censur 15
04. Sep 2025
125 min
Nordisk Film
Rejseholdet - Det første mord
Rejseholdet
(© Lukasz Bak)
Rejseholdet - Det første mord
(© Nordisk Film)
4.1 / 6
Brugere (234)
4.0 / 6
Medier (9)
Bedøm selv filmen:

Filmen 'Rejseholdet: Det første mord' er en stor anlagt krimi om Danmarks første rejsehold med Alex Høgh Andersen, Mathilde Arcel og Nicolaj Kopernikus.

Danmark anno 1927. Den ambitiøse politimand Otto Himmelstrup leder det nystartede Rejsehold, der skal bistå lokalt politi med opklaring af særligt vanskelige forbrydelser.

Da et lig findes i et nedbrændt sommerhus i Esbjerg, begynder Otto og hans hold at afdække en usædvanlig mordgåde, der afslører magtkampe og korruption blandt byens spidser.

Filmen, der er baseret på Jacob Jonias roman ’Den yderste grænse’ fra 2023, er instrueret af Christoffer Boe, som endnu engang går ned ad det krimispor han indledte, da han i 2018 stod bag roret på den fjerde og mest succesfulde Afdeling Q-film til dato, Journal 64, som solgte over 760.000 biografbilletter herhjemme.

Drabssagen i filmen er et fiktivt mordmysterie, men filmens hovedperson Otto Himmelstrup, der er spillet af Vikings-stjernen Alex Høgh Andersen, er en historisk karakter, som også i virkelighedens verden var den første leder af Rejseholdet.

Mathilde Arcel og Nicolaj Kopernikus fuldender detektivtrioen i front, mens bl.a. Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Lars Ranthe og Kristian Halken også medvirker.

'Rejseholdet - Det første mord' er en del af Biografklub Danmarks program.

Brugernes anmeldelser

4,1

234 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen:

Billedgalleri

Top 10 mest ventede film

Se hele listen