Mangler plakat

Selma

15 år
2 t. 8 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Selma
Premiere: 26.03.2015
Aldersmærke med vurdering: 15
Filmen har flere meget brutale scener med afstumpet politivold og drab. I en scene med små uskyldige piger er der en meget pludselig eksplosion, som på chokagtig, voldsom vis ændrer scenens gode stemning til katastrofe. Der dvæles ved eksplosionen og de dræbte, uskyldige børn. I en anden scene prygles en ældre mand, hans datter og voksne barnebarn på hensynsløs vis igen og igen, for at ende med skuddrab til sidst. I en tredje scene med en større demonstration vises den afstumpede politivold på udpenslet vis med slow motion gengivelser af angste mennesker, der slås ned med knipler, jernrør og piske. Scener som disse vurderes at ville kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Distributør: Disney

Filmen 'Selma' handler om borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr.

Biografien 'Selma' handler om rettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr., der netop har holdt sin verdenskendte "I have a dream"-tale og modtaget Nobels fredspris.

Nu står han over for sin vanskeligste opgave, da han i 1965 forsøger at overtale USA's præsident, Lyndon B. Johnson, til at give lige stemmerettigheder til alle. Sorte har i princippet stemmeret, men i praksis er det nærmest umuligt at afgive den.

Alligevel fastslår Johnson, at han har for mange andre politiske punkter, der skal gennemføres, inden han vil tage stilling til lighedsspørgsmålet. Derfor slår King sig ned i byen Selma, Alabama, for at arrangere en ikkevoldelig demonstration, der skal overbevise USA’s mest magtfulde mand om at ændre loven. 

'Selma' er en vigtig film, der tager fat i en helt specifik periode i amerikansk historie, hvor racismen stadig var overdøvende. Skildringer af afroamerikaneres vilkår i samme periode har også dannet rammen om film som Niceville og The Butler.

David Oyelowo spiller den krævende hovedrolle som Martin Luther King Jr., mens den imponerende rolleliste består af navne som Tom Wilkinson, Giovanni Ribisi, Tim Roth og Oprah Winfrey.

'Selma' modtog en Oscar for Bedste sang, 'Glory', af Common og John Legend. (copyright: kino.dk)