Filmen ’The Sisters Brothers’ er en anderledes western med Joaquin Phoenix, John C. Reilly, Riz Ahmed og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne.
Det vilde vesten engang i 1850’erne. Brødrene Eli og Charlie Sisters er to notoriske drabsmænd og nådesløse dusørjægere. Især Charlie tyr til vold, alkohol og selvynk, mens Eli, der drømmer om et andet liv, overvejende bliver for at passe på sin lillebror.
Nu er de på jagt efter Hermann Kermit Warm, som eftersigende skulle have fundet en genial måde at finde guld på. Han skylder en god sum penge og skal likvideres hurtigst muligt, men hvad hvis hans opfindelse kan give brødrene en anden fremtid?
'The Sisters Brothers' er baseret på Patrick Dewitts roman af samme navn og adskiller sig ved at give et alternativt sårbart bud på western-helten, da de to hovedkarakterer håndterer traumer fra en voldelig barndom ved selv at blive viklet ind i en spiral af død. Tilsat en god dosis humor.
Instruktøren Jacques Audiard har tidligere stået bag anmelderroste film som Smagen af rust og ben og Profeten, og har her lavet din første engelsksprogede film. (Copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere