swan-song.jpg
©Another World Entertainment
Plakat for 'Swan Song'

Swan Song

7 år
1 t. 46 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Swan Song
Premiere: 04.11.2021
Skuespillere: Udo Kier, Jennifer Coolidge
Genre: Drama
Instruktion: Todd Stephens
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en rolig grundstemning. Den indeholder dog flere scener, hvor hovedpersonen er forvirret og ked af det eller får et ildebefindende med eksempelvis blod ud af næsen. Da filmen ikke indeholder vold, og da fortællingen er langsom og rolig, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Distributør: Another World Entertainment

Udo Kier spiller i filmen 'Swan Song' en flamboyant frisør, der kommer ud af pension

Filmen 'Swan Song' handler om den pensionerede skønhedsekspert og frisør Pat Pitsenbarger, der engang var en del af byen Sanduskys rige borgerskab og farverige natteliv.

Nu bor den flamboyante pensionist på et trist plejehjem, hvor dagene går med at kigge ud i luften, ryge i smug og folde servietter. Det er ikke just det liv, han havde forestillet sig.

Da han imidlertid får tilbuddet om at gøre en tidligere og netop afdød klient i stand til hendes begravelse, ændrer Pats liv sig. Han flygter nu fra det grå plejehjem for at bevæge sig ind til Sandusky.

Det bliver en tur, der både ripper op i gamle stridigheder, men også et møde med en verden, der har ændret sig siden, han sidst var en del af den for år tilbage.

'Swan Song' har således tematikker som livet og døden i spil på både bittersød, sjov og melankolsk vis.

I en sjælden hovedrolle finder man den 77-årige legende Udo Kier, der bl.a. er kendt for sine mange biroller i så forskellige film som The Painted Bird og Downsizing samt i Lars von Triers serie Riget og film som MelancholiaManderlay og Dogville. (copyright: kino.dk)