Talenttyven

Censur 7
11. Oct 2012
90 min
SF FIlm
Talenttyven
Talenttyven
(© SF FIlm)
Billede
(© SF FIlm)
0.0 / 6
Brugere (0)
2.4 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

Komedien 'Talenttyven' er en dansk film af og med Jonatan Spang.

Mark (Casper Crump) og Laura (Mille Lehfeldt) er kærester. Han synger i det fallerede boyband, The Heartbreak Hotels, sammen med sin ven og kollega Troels (Jonatan Spang), og hun er ved at være træt af rollen som forholdets andenviolin.

Men en dag får Laura målt sit talent hos dyrehandleren og fritidsopfinderen Aslan (Nicolas Bro), og resultatet taler for sig selv - hun har spandevis af talent. Laura får med ét selvtillid, og med selvtilliden følger succes på jobbet med en ny opfindelse plus en begejstret chef (Frank Hvam) til følge.

Marks karriere fortsætter derimod mod afgrunden, og da den mindre begavede musiker opdager, at talent ikke blot kan måles, men måske også stjæles, får Mark en idé, der kan sende The Heartbreak Hotels tilbage mod stjernerne. Naturligvis i kærlighedens navn!

Jonatan Spang fik sin spillefilmsdebut i 2006 med en rolle i 'Fidibus', men debuterer nu som instruktør og manuskriptforfatter. Stand-up-komikeren har selv en birolle i filmen, imens hovedrollerne, som det talentmæssigt ulige kærestepar, spilles af Casper Crump og Mille Lehfeldt.

Filmens sange med det Nik & Jay-lignende boyband, The Heartbreak Hotels, er skrevet af Søren og Nicolaj Rasted - duoen bag Hej Matematik.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: