'Things We Lost in the Fire' er Susanne Biers første amerikanske film.
Audrey Burke (Halle Berry) har aldrig mødt Jerry (Benicio Del Toro), en falleret advokat og narkoman, og hun har aldrig brudt sig om ham og den loyalitet som hendes mand, Brian (David Duchovny), altid har vist over for ham.
Men da Brian bliver dræbt, bliver det afgørende for Audrey, at Jerry deltager i begravelsen. Jerry repræsenterer en forbindelse til Brian, og da han – måske af respekt for Brian – forsøger at komme ud af misbruget, træder Audrey til og tilbyder ham at bo i gæsteværelset i garagen.
Både Audrey og Jerry er sårede mennesker, der begge føler et stort savn og langsomt begynder Jerry at glide ind i en rolle som manden i huset.
Susanne Bier instruerer Hollywood-stjernerne Halle Berry og Benicio Del Toro i 'Things We Lost in the Fire', der også har David Duchovny og Alison Lohman på rollelisten.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere