Kino.dk
©Kino.dk
Plakat for 'Tilbage i ringen'

Tilbage i ringen

11 år
1 t. 53 min.
Komedie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Tilbage i ringen
Premiere: 09.01.2014
Skuespillere: Sylvester Stallone, Robert De Niro, Alan Arkin, Kevin Hart, Kim Basinger, Jon Bernthal
Genre: Komedie
Instruktion: Peter Segal
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmens stemning skifter mellem det humoristiske og det voldelige. Den indeholder adskillige scener, hvor mænd slår andre mænd ned med hårde slag i ansigtet - både i hverdagsagtige omgivelser og i bokseringen. I en enkelt scene vises som en chokeffekt et bilsammenstød set inde fra en af bilerne. I boksescenerne bliver udøverne flere gange slået i gulvet, hvilket beskrives blodigt og udpenslet. Da de mest detaljerede beskrivelser foregår i scener, hvor tilskuerne til en boksefilm må formodes at være forberedt på voldsomheder, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Tilbage i ringen' (Grudge Match) er en boksekomedie med Sylvester Stallone og Robert De Niro

Filmen 'Tilbage i ringen' starter i året 1983, og det skal endelige afgøres, hvem der er tidens absolut største sværvægtsbokser, Henry ’Razor’ Sharp eller Billy ’The Kid’ McDonnen. 

To tidligere kampe er endt med én sejr til hver, men på selve aftenen for den ultimative afgørelse, trækker Razor sig pludseligt tilbage uden yderligere forklaring. På én og samme tid sætter han punktum for de to Pittsburgh-bokseres karriere, der netop er på deres højeste. 

Nu, 30 år senere, bærer Billy ’The Kid’ McDonnen stadig nag. Han har stadig ikke fundet ud af, hvorfor hans modstander forlod ham på kanten af bokseringen, og nu kan ingen af de to boksere sige nej, da de tilbydes en sidste chance for at afgøre regnskabet én gang for alle. 

Målt på erfaring ligner Sylvester Stallone (Henry ’Razor’ Sharp) storfavoritten i kampen mod Robert De Niro (Billy ’The Kid’ McDonnen). Hvor De Niro kan hente filmisk bokseerfaring fra ’Raging Bull’ (1980), har Stallone hele seks Rocky-film i baghånden. 

I denne omgang er der dog tale om en rendyrket komedie, og filmen er instrueret af manden bag ’Anger Management’ (2003) og ’50 First Dates’ (2004).