Mangler plakat

Transcendence

15 år
1 t. 55 min.
Science Fiction
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Transcendence
Premiere: 19.06.2014
Skuespillere: Johnny Depp, Morgan Freeman, Rebecca Hall, Kate Mara, Cillian Murphy, Paul Bettany, Cole Hauser, Clifton Collins Jr., Olivia Dudley
Genre: Science Fiction
Instruktion: Wally Pfister
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en ildevarslende grundstemning. Den indeholder en række voldsomme scener, hvor mennesker udsættes for eksplosioner, voldelige overfald og nedskydning. I andre scener ses mennesker der undergår sære fysiske forvandlinger, eller opereres af kirurgiske maskiner. Herunder ses bl.a. nærbilleder af kanyler og sonder, der stikkes i øjne og i sår på mennesker. Det vurderes at scener som disse, vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Transcendence' er en sci-fi actionfilm med Johnny Depp

Filmen 'Transcendence' handler om Dr. Will Caster, en af verdens fremmeste forskere i kunstig intelligens. Han har viet hele sin eksistens til at skabe den mest avancerede computer, der er i stand til at lagre menneskehedens samlede viden og følelser.

Hans metoder er stærkt kontroversielle, hvilket har gjort ham verdensberømt samt hovedmål for en gruppe antiteknologiske ekstremister. Da selvsamme ekstremister udsætter Will for et attentat, har hans kone og bedste ven kun én mulighed for at redde hans liv.

De må uploade hans bevidsthed til computeren og dermed gøre ham til ét af sine egne eksperimenter. Men eksperimentet løber løbsk og snart trues kloden af Will og hans supermaskine. 

Koblingen mellem mennesker og maskiner har fascineret filmskabere, siden ’Metropolis’ vakte den første cyborg til live i 1927. Og med genren følger frygten for teknologi, der er at finde i utallige science fiction-film.

Det nyeste eksempel lader i bogstaveligste forstand en af Hollywoods største navne, Johnny Depp, træde ind i computernes verden for derefter at blive en trussel mod hele menneskeheden. Rebecca Hall (Vicky Cristina Barcelona), Morgan Freeman (The Dark Knight) og Paul Bettany (The Da Vinci Code) er nogle af de mennesker, der får problemer med den virtuelle Depp. (copyright: kino.dk)