Komedien 'The Trip' bringer holdet fra 'Tristram Shandy' (2005) tilbage.
Komikerne Steve Coogan og Rob Brydon gentager deres roller (eller spiller de sig selv?), og Michael Winterbottom instruerer de to gamle venner i den tydeligvis delvist improviserede road movie. En avis har betalt Coogan for at tage på turné i Lake District og Yorkshire Dales i Nordengland for at spise på de bedste restauranter.
Det fortryder Coogan imidlertid straks, for kæresten har lagt ham på is, og den eneste, han kan få med, er Brydon. Under seks middage på seks forskellige restauranter, ser vi det umage par diskutere livet små og store spørgsmål og drive hinanden til vanvid, med konstant hakkeri og indbyrdes konkurrence.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere