I filmen 'Tyrannosaur' er Joseph (Peter Mullan) en plaget mand, hvis tendenser til vold og raserianfald medfører en selvdestruktiv adfærd. Efter Joseph i blind vrede myrder sin hund, forsøger han desperat at ændre sin tilværelse.
Muligheden kommer, da han møder Hannah (Olivia Colman), som arbejder i en kristen genbrugsbutik. Til at begynde med ser han ned på hendes tro og hendes, på overfladen, problemfri hverdag.
Men snart indser han, at Hannas ægtemand (Eddie Marsan) behandler hende alt andet end respektfuldt, og at hun gemmer på en mørk hemmelighed, der truer med at sende Joseph direkte tilbage til sit tidligere liv.
Skuespilleren Paddy Considine er kendt for roller i 'In America' (2002), 'Cinderella Man’ (2005) og ’The Bourne Ultimatum’ (2007), men springer ud som instruktør med det socialrealistiske drama 'Tyrannosaur'. Han har valgt Peter Mullan (Boy A) til den ene hovedrolle og Olivia Colman, der spillede sammen med instruktøren i 'Hot Fuzz' (2007), til den anden.
Filmen har modtaget en række priser rundt omkring i verden - bl.a. kvitterede den amerikanske Sundance Filmfestival med en særlig jurypris til Mullan og Colman.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere