Kino.dk
©Kino.dk
Plakat for 'Vampyr (1932)'

Vampyr (1932)

11 år
1 t. 23 min.
Gyser

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Vampyr (1932)
Skuespillere: Julian West
Genre: Gyser
Instruktion: Carl Th. Dreyer
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en dyster og mørk grundstemning. Den indeholder flere scener med let uhygge, og scener med mystiske skikkelser og surrealistiske universer. I én scene går en mand op ad en trappe, hvor han møder en lille, forkrøblet mand med et vansiret ansigt. I en lettere uhyggelig scene vågner en ung kvinde op som vampyr med et forrykt og vildt udtryk i ansigtet, og i en tredje scene ser man en mand, som bliver begravet og kvalt i en mølle, som er i gang med at male mel. Da filmen har et langsomt fortælletempo, da ingen af de uhyggelige scener udpensles, og da den også indeholder positiv forløsning, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Tobis Filmkunst

Filmen 'Vampyr' er instrueret af Carl Th. Dreyer

En ung mand, Allan Gray, ankommer i ’Vampyr’ til en kro ude på landet. Samme aften får han besøg af en ukendt mand, der beder ham om at hjælpe med at frelse en ung pige, der er i fare. Hun viser sig senere at være den ukendte mands datter. Kort efter bliver den ukendte mand, der bor på et stort gods, myrdet, og den unge mand må selv prøve at komme den unge pige til undsætning. 

Derfor giver han blod til en transfusion, forhindrer den syge kvinde i at tage gift, befrier hendes søster, der er bundet til en seng, og drager til sidst bort med hende. Desuden er det lykkedes ham at standse den forbandelse, der hvilede over egnen, ved sammen med tjeneren at drive en jernpæl gennem en gammel kvindelig vampyrs hjerte. Derefter sørger tjeneren for, at hendes medskyldige, lægen, bliver kvalt - i mel (fra Carl Th. Dreyer født Nilsson af Martin Drouzy, 1982).