Det finske drama 'Violinisten' handler om den berømte Karin Nordström, som skader sin hånd i en bilulykke, hvilket medfører, at hun ikke længere er i stand til at være violinist.
Musikeren prøver at finde mening ved at undervise og forelsker sig hurtigt i den 20 år yngre elev Antti. Umiddelbart passer de ikke sammen, men de har begge stor passion for musikken, og måske kan Karins drømme stadig gå i opfyldelse.
'Violinisten' har danske Kim Bodnia på rollelisten, som slog igennem i Pusher og har senest medvirket i den populære tv-serie 'Broen'. Det er ikke længe siden, at et andet finsk drama fik dansk biografpremiere, nemlig Den ukendte soldat.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere