voresvingaardibourgogne1.jpg
©SF Studios
Plakat for 'Vores vingård i Bourgogne'

Vores vingård i Bourgogne

7 år
1 t. 53 min.
Drama / Komedie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Vores vingård i Bourgogne
Premiere: 19.10.2017
Skuespillere: Pio Marmai, Ana Girardot, François Civil, María Valverde, Karidja Touré, Jean-Marc Roulot
Genre: Drama / Komedie
Instruktion: Cédric Klapisch
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en varm og venlig grundstemning, men indeholder flere scener, hvor hovedpersonerne skændes højlydt eller bryder sammen i gråd. I én scene skældes en dreng voldsomt ud af sin far, fordi en mindre søskende er kommet til skade med sit ben. Da filmen fortælles i et langsomt tempo og indeholder mange positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Distributør: SF Studios

Det franske drama 'Vores vingård i Bourgogne' er en film om tre søskende, der finder sammen over vinhøsten sent på sommeren

Filmen 'Vores vingård i Bourgogne' handler om den 30-årige Jean, der har skåret alle bånd til sin vin-producerende familie og barndomsbyen Bourgogne.

Jean har tilbragt de sidste 10 år med at rejse rundt i verden og er nu endelig faldet til ro. Status quo ændres dog fuldstændig, da den unge mand kaldes hjem til Frankrig, fordi hans far ligger for døden.

Sommeren er ved at være forbi, og årets druehøst står for døren. Højtiden giver nu Jean og hans søskende mulighed for at revurdere fremtiden for familiens vingård samt blive genforenet i kærligheden til hinanden og passionen for håndværket. 

'Vores vingård i Bourgogne' er instrueret af manden bag Chinese Puzzle, og i rollen som Jérémie ses François Civil, der er kendt fra film som As Above, So Below, Made in France og Frank.

Tematisk minder det vin-begejstrede drama om den anmelderroste Sideways og Russell Crowe-filmen A Good Year, der begge også havde fokus på de menneskelige relationer sat i perspektiv af en god drue.