I 'Winnie og Karina' har den kristne TV-kanal HKKs dynamiske bestyrelsesformand brug for en kompensationscheck fra det offentlige for at resocialisere et par kriminelle.
Fængselsinspektøren i Vestre Fængsel har brug for ro og orden og DR2-journalisten Julie har brug for to prøveløsladte kvinder til sit tema-lørdag projekt.
Alle pile peger på kaosbomberne Winnie og Karina, der lider af den vildfarelse, at de får 1 million hver for at møde på resocialiserende arbejde på HKK.
Winnie og Karina bliver receptionister fra helvede på TV-stationen, mens de i fritiden sysler med planer om indbrud i Bullers pølsevogn, der angiveligt gemmer på to millioner kroner.
Stand-up komikerne Christina Sederqvist og Linda P spiller titelrollerne i 'Winnie og Karina', der bygger på et satire-program på DR2.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere