I filmen 'Woody Allen: A Documentary' har 76-årige Woody Allen for første gang sagt ja til at lade sit eget liv og sin kreative proces skildre på film.
Det gør han over for dokumentaristen Robert B. Weide, der har fulgt den notorisk private filmkunstner i halvandet år.
Her afsløres diverse detaljer, eksempelvis at Woody Allen udfærdiger alle sine manuskripter på skrivemaskine, og at han hadede sin film 'Manhattan' (1979) så meget, at han ville indspille sin næste film uden løn, hvis filmselskabet holdt filmen ude af biografcirkulation. Sådan gik det heldigvis ikke.
Vi oplever Allens lange karriere bl.a. gennem kommentarer fra hans medspillere og andre betydningsfulde filmskabere som Martin Scorsese.
Robert B. Weide har tidligere har stået bag en række dokumentarfilm til TV, men også har instrueret dele af sitcom-serien 'Curb Your Enthusiasm'.
Woody Allen er kendt som den Oscar-vindende instruktør af film som 'Annie Hall' (1977), 'Match Point' (2005) og 'Midnight in Paris' (2011). Den produktive herre udkommer med en ny film en gang om året, foruden i mange år at have optrådt som komiker, skuespiller og jazzmusiker.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere