yourname2.jpg
©Camera Film
Plakat for 'Your Name'

Your Name

7 år
1 t. 46 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Your Name
Premiere: 04.05.2017
Aldersmærke med vurdering: 7
Filmen foregår i et karikeret animationsunivers og har en varm og humoristisk grundstemning, men indeholder dog også en række dramatiske scener, da det går op for en hovedfigur, at en katastrofe truer en hel landsby, og det er op til denne at redde indbyggerne. I en scene oplever en hovedfigur sorg, da det går op for vedkommende, at en af dennes nære tilsyneladende er omkommet i katastrofen. Da filmen foregår i et animeret univers og da handlingen forløses positivt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'Your Name' er en japansk animationsfilm om to teenagere, der begynder at bytte krop med hinanden

'Your Name' er en animationsfilm om drengen Taki fra Tokyo og pigen Mitsuha fra en lille landsby. De to teenagere bliver en dag forbundet til hinanden på en ganske særlig måde, da de bytter kroppe, mens de sover.

For deres omverden begynder Taki og Misuha radikalt at ændre personlighed, og sammen sætter de sig for at finde ud af, hvad der er på færde. Noget tyder på, at hændelsen har forbindelse til et mystisk meteornedslag.

'Your Name' er ikke bare en hvilken som helst ny, japansk animationsfilm. Den er intet mindre end den største anime-succes i verden nogensinde med 354 mio. dollars i indtjening. Endda større end kendte klassikere som Akira og Chihiro og heksene.

Den metafysiske historie indeholder både en god portion fantasy og humor, og der er flere lag i fortællingen, der giver noget at tænke over, når rulleteksterne er forbi.

'Your Name' bygger på instruktøren Makoto Shinkais egen roman og vises på japansk med danske tekster. (copyright: kino.dk)