klassefesten2.jpg
©Klassefesten 2 / Nordisk Film
Plakat for 'Klassefesten 2: Begravelsen'

Klassefesten 2: Begravelsen

11 år
1 t. 35 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Klassefesten 2: Begravelsen
Premiere: 06.02.2014
Skuespillere: Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby, Kirsten Lehfeldt, Lars Ranthe, Andrea Vagn Jensen, Annika Aakjær
Instruktion: Mikkel Serup
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en humoristisk grundtone og i lange passager en seksualiseret tematik og sprogbrug. Desuden indeholder den enkelte lettere dramatiske scener. Her ser man flere gange folk, der kommer ud for uheld, bliver forfulgt eller kommer til skade på anden vis. I flere scener drejer komikken sig om pinlig optræden i forbindelse med nøgenhed eller seksualitet, fx ser man en mand, der giver en kvinde oralsex, man ser en død mands penis, og man ser en kvinde, der sidder fast på en mands penis, efter at de har dyrket sex. Det vurderes, at scener som disse kan virke voldsomme og grænseoverskridende på mindre børn. Da det hele foregår inden for en komisk ramme, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende for børn under 11 år
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Klassefesten 2 - Begravelsen' er fortsættelsen til den danske hit-komedie.

Filmen 'Klassefesten 2: Begravelsen’  handler om de tre venner, Thomas, Andreas og Niels, der er samlet igen, for at fejre Thomas’ polterabend, blandt andet sammen med deres rige, smarte ven Torben T. 

Thomas er frustreret, fordi hans seneste album bliver slagtet af anmelderne, Niels bliver frustreret, da han finder ud af, at Torben T. har knaldet hans kone, og Andreas er lige så frustreret over singlelivet, som han var i etteren.

De kommer dog først rigtigt i problemer, da Torben T. dør under den vilde polterabend, og de tre venner skal nå både begravelse og bryllup. Det lyder måske tilforladeligt nok, men når det er netop disse tre fyre, der er tale om, findes der ingen grænser for, hvor galt det kan gå. 

'Klassefesten 2: Begravelsen' følger op på kæmpesuccesen fra 2011, hvor Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus spillede hovedrollerne i historien om tre midaldrende danske mænd og deres eskapader op til og under en genforening af deres folkeskoleklasse.

På den måde gør Klassefesten-filmene The Hangover-trilogen kunsten efter og viser, at der er rigeligt med liv på den anden side af det faste parforhold og kernefamilien.