Mangler plakat

The Secret Life of Walter Mitty

11 år
1 t. 54 min.
Komedie / Adventure
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The Secret Life of Walter Mitty
Premiere: 25.12.2013
Skuespillere: Ben Stiller, Kristen Wiig, Adam Scott, Sean Penn, Shirley MacLaine, Patton Oswalt, Kathryn Hahn
Genre: Komedie / Adventure
Instruktion: Ben Stiller
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en varm grundstemning, og et overvejende roligt forløb. Den indeholder dog en række dramatiske scener med voldsomme slagsmål, mennesker der falder gennem vinduer, samt en mand der udsættes for et hajangreb. Da de dramatiske scener også er præget af humor, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'The Secret Life of Walter Mitty' er instrueret af Ben Stiller, og han spiller også selv titelrollen.

I filmen 'The Secret Life of Walter Mitty' er fotoredaktøren Walter Mitty en ægte helt, der altid er på præcis det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvor han gør og siger det helt rigtige. I hvert fald i hans dagdrømme.

I virkeligheden lever han et mere almindeligt liv med sit arbejde på magasinet Life i New York. Han bliver mobbet af næsten alle omkring ham, fordi han nu og da forsvinder ind i sine egne, vilde dagdrømme.

Men da fotografiet til magasinets storstilede og sidste papirforside forsvinder, ender Mitty på et ægte eventyr, der bringer ham til nogle af Jordens fjerneste egne. Og inden han når at få set sig om, er den almindelige mand begyndt at finde sin plads i livet.

Walter Mitty er svær at sætte i bås, både som karakter, historie og film, så fokuser i stedet på filmens instruktør, producer og hovedrolleskuespiller. Det er nemlig en og samme person i form af Ben Stiller.

’The Secret Life of Walter Mitty’ er både en klassisk Ben Stiller-komedie med absurde og komiske scener, men også et drama om at finde sig selv. Tænk ’Forrest Gump’ (1994) møder ’Tropic Thunder’ (2008), og du er i nærheden, og så alligevel overhovedet ikke, for ’The Secret Life of Walter Mitty’ er helt sin egen.