Jurassic World
Plakat for 'Jurassic World'

Jurassic World

11 år
2 t. 4 min.
Adventure / Thriller
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Jurassic World
Premiere: 11.06.2015
Skuespillere: Chris Pratt, Bryce Dallas Howard, Ty Simpkins, Nick Robinson, Irrfan Khan, Jake Johnson, Vincent D'Onofrio, Omar Sy, Judy Greer, BD Wong
Genre: Adventure / Thriller
Instruktion: Colin Trevorrow
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en meget intens, actionpræget stemning, og indeholder talrige voldsomme scener med mennesker der jages og dræbes af dinosaurer. I en længere sekvens følges en kvindes dødskamp, som ender med at et havvæsen på drabelig vis spiser hende. I andre ligeledes voldelige scener skriger mennesker af frygt og smerte når de fortæres af drabelige dinosaurer. Scenerne er imidlertid ikke udpenslede, samt de efterfølges oftest af mere rolige scener med komiske elementer. Desuden foregår filmen i et urealistisk univers, og den forløses positivt uden at nogen af filmens hovedfigurer kommer alvorligt til skade. Filmen vurderes på den baggrund alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Jurassic World' er et actioneventyr baseret på Steven Spielbergs dinosaurer

Filmen 'Jurassic World' foregår 22 år efter de tragiske begivenheder på øen Isla Nublar. 

En ny velfungerede og succesfuld park, kaldet Jurassic World, er sidenhen blevet bygget op omkring rigmanden John Hammonds vision om at bringe dinosaurerne tilbage til live.

Selv fortidens øgler kan dog blive hverdagskost, og parken har det sidste årti oplevet et fald i besøgstal og popularitet. For at afhjælpe problemet opfindes en ny attraktion - en genmodificeret dinosaur, der er større end en T-Rex, men desværre også fjendtlig og dybt intelligent.

Nu er parkens 20.000 gæster fanget på øen, mens dino-racens seneste pragteksemplar er på jagt efter føde.

Adventure-filmen 'Jurassic World' fortsætter den serie, som begyndte i 1993 med Jurassic Park. Steven Spielbergs moderne klassiker præsenterede den perfekte blanding af familieunderholdning, uhygge og effekter.

Efterfølgerne The Lost World: Jurassic Park (1997) og Jurassic Park III (2001) levede aldrig helt op til standarden, men det vil instruktør Colin Trevorrow, samt skuespillerne Chris Pratt og Bryce Dallas Howard, nu forsøge at rette op på. (copyright: kino.dk)