Mangler plakat

Prisoners

15 år
2 t. 33 min.
Thriller / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Prisoners
Premiere: 05.12.2013
Skuespillere: Hugh Jackman, Jake Gyllenhaal, Terrence Howard, Maria Bello, Paul Dano, Melissa Leo, Viola Davis
Genre: Thriller / Drama
Instruktion: Denis Villeneuve
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en nervepirrende stemning. Den indeholder en del brutale scener med mennesker der tæves til blods, begår selvmord eller bliver skudt. Filmen har desuden flere lange scener, der illustrerer menneskers fortvivlelse og desperation. Det vurderes at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Prisoners' er en ny thriller med Hugh Jackman og Jake Gyllenhaal

I filmen 'Prisoners' er det Thanksgiving, og familierne Dover og Birch mødes for at fejre den traditionsrige begivenhed sammen. Stemningen er rolig og afslappet, og børnene leger bekymringsløst uden for i sneen. Efterhånden går det op for forældrene, at de to yngste piger fra hver familie er forsvundet. Det eneste spor er en nedslidt autocamper, der nogle timer tidligere stod parkeret på deres vej.

Det lykkes lederen af politiets intense efterforskning, kriminalassistent Loki, at finde og arrestere autocamperens ejer, den mindre begavede Alex Jones, men grundet mangel på beviser er de tvunget til at løslade ham igen. Faren til det ene barn, Keller Dover, er dog fast besluttet på, at Alex er kidnapperen, så politiets beslutning falder bestemt ikke i hans smag, og Keller tager sagen i egen hånd.

’Prisoners’ er en thriller af den slags, som langsomt strammer grebet om sit publikum gennem stemning og gribende skuespil. Historien tager fat på enhver forældres mareridt, når de to unge piger Anna og Joy bliver kidnappet. Men det er også en grum fortælling om, hvor langt man vil gå i jagten på at få sit barn tilbage.

Selvtægt og hævn bliver centrale temaer i filmen, som bestræber sig på hele tiden at plante moralsk tvivl i publikums sind. Hugh Jackman spiller den desperate far, der ikke helmer, før han har fundet sin datter. Eftersøgningen tager hårdt på ham, og det overbevisende ved Jackmans måske bedste præstation nogensinde ligger bl.a. i transformationen fra kernesund til bleg og nedslidt mand med et gevaldigt søvnunderskud.