Interstellar
©Warner Bros.
Plakat for 'Interstellar'

Interstellar

11 år
2 t. 49 min.
Science Fiction / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(6)

Berlingske
Idémæssigt er 'Interstellar' ambitiøs, grænsende til det uladsiggørlige, til gengæld er filmen tynget af alt for tydelige knæfald for Hollywoods slidte dramaturgiske skabeloner.
Alt for damerne
'Interstellar' er bogstaveligt talt visionær, og jeg elsker den side af filmen. Men det er en pionerindsats, der desværre ikke er voldsomt velfungerende som drama.
Jyllands-Posten
Når begejstringen for Nolans æstetik er blevet udløst, efterlades man med en træthed over, at der er så lidt på spil.
BT
[...] hele vejen igennem er den visuelle side af ’Interstellar’ så banebrydende og fantastisk, at den fine og tankevækkende handling nærmest kan anses som en ekstra bonus.
Ekstra Bladet
[...] 'Interstellar' er en visuelt opfindsom oplevelse, men både menneskeligt og intellektuelt lader den desværre en lige så kold som de fjerne planeter.
Tænk ikke på 'Interstellar' som en film, men som en vild vision, som en instruktør, der giver fuld skrue, der skider på kynikerne når de uundgåeligt vil fnise hånligt af hans naivt undersøgende verdensbillede, en instruktør, der går fuldstændig efter en ren følelse [...].
Lang spilletid er en forpligtende luksus, men her er der god brug for alle tre timer. Rejsen gennem ormehullet prøver ikke at overgå den psykedeliske passage gennem tid og rum i 'Rumrejsen år 2001'. Det er trods alt heller ikke en film i samme urørlige klasse, men bestemt en bevægende oplevelse, som også er visionært tankestof.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Interstellar
Premiere: 06.11.2014
Skuespillere: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine, Jessica Chastain, Mackenzie Foy, David Gyasi, Wes Bentley, Casey Affleck, Topher Grace, Matt Damon, John Lithgow, Ellen Burstyn, Timothée Chalamet
Genre: Science Fiction / Drama
Instruktion: Christopher Nolan
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har i lange passager en intens og spændingsladet stemning, og indeholder flere dramatiske scener med farefulde rumflyvninger, slagsmål og mennesker i stor fare. I en scene med slåskamp ødelægges den enes rummaske og han kan ikke få vejret. I en anden angstpræget scene slynges en astronaut ud i rummet og mister al kontrol. I en tredje intens scene fanges en mand af en mega-bølge på en fjern planet og ses på voldsom vis blive slynget bort. Scener som disser er imidlertid ikke udpenslede, hvorfor filmen kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Vises i original tale og engelsk version.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Interstellar' er en science fiction-film af instruktøren Christopher Nolan

Science fiction-filmen 'Interstellar' foregår i en fremtid, hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer, og menneskets tid på Jorden nærmer sig enden. 

Et hold forskere, deriblandt familiefaren Cooper, må derfor udføre den vigtigste mission i menneskehedens historie: Rejse ud til andre galakser for at undersøge om vi har en fremtid blandt stjernerne. 

Instruktøren Christopher Nolan er ikke hvilken som helst filmskaber. Med værker som Inception og The Dark Knight-trilogien har han skabt det ene stort anlagte, anmelderroste og massivt indtjenende værk efter det andet. 

Nolans nyeste projekt er ligesom 'Inception' en science fiction-film, men handlingen, der er yderst hemmelig, har denne gang elementer af både 2001: A Space Odyssey,  Contact og Armageddon og baseres på astrofysikeren Kip Thornes teorier om tidsrejser og ormehuller, der selv har ageret videnskabelige rådgiver på filmen.

'Interstellar' har Matthew McConaughey, der efter et par gode år og en Oscar-sejr er en af tidens absolut største stjerner, i hovedrollen som Cooper, mens Anne HathawayMichael Caine og Jessica Chastain også er at finde på den imponerende rolleliste. (copyright: kino.dk)