The Hunger Games
©Lionsgate
Plakat for 'The Hunger Games: Mockingjay - del 1'

The Hunger Games: Mockingjay - del 1

11 år
2 t. 5 min.
Action / Science Fiction

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The Hunger Games: Mockingjay - del 1
Skuespillere: Jennifer Lawrence, Philip Seymour Hoffman, Julianne Moore, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Woody Harrelson, Donald Sutherland, Sam Claflin, Natalie Dormer, Jena Malone, Robert Knepper, Jeffrey Wright, Elizabeth Banks, Willow Shields, Mahershala Ali
Genre: Action / Science Fiction
Instruktion: Francis Lawrence
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en spændingsladet og dramatisk grundstemning. Den indeholder flere dramatiske scener, hvor man ser mennesker, der bliver skudt og beskudt med bomber. Man ser dog kun selve beskydningen og ikke konsekvenserne af beskydningerne. I en scene ser man nogle mennesker, der bliver henrettet med skud. Det er dog filmet sådan, at man kun ser selve skuddet reflekteret i bøddelens hjelm. I en anden ser man døde og forkullede lig ligge i bunker. I en tredje scene ser man en kvinde, der bliver angrebet af en tydeligt syg mand, som forsøger at kvæle hende. Da filmen foregår i et urealistisk science fiction univers, da de voldlige scener er klippet sådan, at volden ikke fremstår voldsomt detaljeret, og da hovedpersonen fremstår særdeles stærk og handlekraftig, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'The Hunger Games: Mockingjay - del 1' er den tredje film med Jennifer Lawrence som Katniss Everdeen

I filmen 'The Hunger Games: Mockingjay - del 1' har Katniss Everdeen været igennem to Dødsspil og overlevet.

Sidste runde endte med, at hun blev reddet af modstandsbevægelsen, der holder til i det ellers formodet ødelagte Distrikt 13. Men selvom Katniss har bragt uorden i det mægtige Capitol og sat en midlertidig stopper for Spillet, står den tidligere vinder over for sin hidtil vanskeligste opgave.

Oprørernes leder, Præsident Coin, udnævner hende nemlig til maskot for Distrikt 13, hvilket betyder, at hun skal stå i spidsen for kampen mod Capitol. Problemet er bare, at Capitols Præsident Snow holder hendes ven, Peeta, fanget, og at den brutale hersker hele tiden synes at være et skridt foran i det endelige opgør mellem de undertrykte og de undertrykkende.

Mockingjay er titlen på den sidste bog i Suzanne Collins’ bogserie, som nu bliver delt i to film i stil med afslutningerne på Harry Potter og Twilight. Dødsspillet er slut, men kampen mod Capitol er endnu vanskeligere, og de personlige sammenstød har aldrig været mere udtalte. Jennifer Lawrence spiller igen heltinden, der også bliver kaldt ”Pigen med ild i”, mens Josh Hutcherson og Liam Hemsworth er de to mænd i hendes liv.

Filmserien afsluttes med The Hunger Games: Mockingjay - del 2 i 2015. (copyright: kino.dk)