Kino.dk
©Kino.dk
Plakat for 'Philomena'

Philomena

7 år
1 t. 38 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Philomena
Premiere: 28.11.2013
Skuespillere: Steve Coogan, Judi Dench
Genre: Drama
Instruktion: Stephen Frears
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen, der er fortalt i et langsomt tempo, har enkelte mere dramatiske scener med en smertefuld fødsel oplevet gennem en følelsesmæssigt oprevet fødende kvinde, og med en grådkvalt mor, som ser hendes barn blive taget bort fra hende uden hendes samtykke. Scenerne er dog ikke udpenslede, samt de forløses af rolige passager, hvor der i store dele er en mere positiv stemning. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: BBC Films

Filmen 'Philomena' er et drama med Judi Dench og Steve Coogan

I filmen ' Phillomena' har den tidligere BBC-journalist Martin Sixsmith mistet sin højt profilerede stilling som politiker og skal til at finde sig til rette i sit gamle erhverv. 

Han pønser dog også på at skrive en bog om Ruslands historie, og er derfor først afvisende, da en kvinde opsøger ham omkring den ældre dame, Philomena, der i 50 år har gemt på en dyster hemmelighed. Martin lader sig dog overtale, da han lærer kvindens rørende historie at kende. 

I 1950ernes Irland blev den unge Philomena gravid og derefter sendt i kloster, hvor nonnerne tog hendes barn fra hende. Journalisten indgår nu en aftale med den gamle dame om at skrive en artikel om kirkens umenneskelige handling, mod at han samtidig hjælper hende med at blive genforenet med sin fortabte søn. 

Dramaet ’Philomena’ er baseret på en sand historie. Fortællingen, der bygger på Martin Sixsmiths bog ’The Lost Child of Philomena Lee’ (2009), er én af den slags historier, der beviser, at virkeligheden kan overgå fantasien. 

Temaet, om irske kvindeklostre, har den til fælles med den barske ’The Magdalene Sisters’ fra 2002, men fortællingen serveres her med mere varme og livsglæde - ikke mindst pga. kemien mellem de to  hovedrolleindehavere, Judi Dench og komikeren Steve Coogan (What Maisie Knew), der desuden også har ageret medskribent og producer. 

Opgaven som instruktør er gået til britiske Stephen Frears, der bl.a. er kendt for den Oscar-vindende ’The Queen’ (2006), og filmen var runner up til publikumsprisen ved årets Toronto Filmfestival.