En flænge i himlen
Plakat for 'En flænge i himlen'

En flænge i himlen

11 år
2 t. 5 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af En flænge i himlen
Premiere: 12.06.2014
Skuespillere: Shailene Woodley, Ansel Elgort, Willem Dafoe, Laura Dern, Lotte Verbeek, Nat Wolff, Sam Trammell
Genre: Drama
Instruktion: Josh Boone
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen anvender en stærkt emotionel grundtone. Døden er et stort tema og behandles både som en uventet uretfærdighed ved livet og som et tab. Dvs. tab af nære man holder af, venner, kærester og børn der dør fra deres forældre. Da historien fortælles i et realistisk og genkendeligt univers, kan det være store følelser at håndtere for børn under 11 år. Dertil kommer at filmen i lange passager dvæler ved sorg- og sorgbehandling. Det vurderes således at filmen vil kunne skræmme børn under 11 år.
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'En flænge i himlen' er et drama med Shailene Woodley og Ansel Elgort

Filmen 'En flænge i himlen' handler om den 17-årige Hazel, der har lungekræft. Hun mødes med en støttegruppe for andre kræftramte unge, og der støder hun ind i Gus, der mistede sit ene ben pga. sygdommen, men som nu er erklæret rask. De falder i snak og finder ud af, at de er fælles om en skarp humor og en foragt for det konventionelle.

Selvom Hazel ikke aner, hvor lang tid hun har tilbage, kan hun ikke modstå Gus’ insisterende charme, og de forelsker sig langsomt i hinanden. Snart har de to unge mennesker kastet sig ud i et forhold, der foruden de almindelige kæresteproblemer også skal slås imod en uretfærdig og alt for tidlig dødsdom. 

’En flænge i himlen’ er baseret på John Greens roman ’The Fault in Our Stars’, som det amerikanske Time Magazine kårede til årets bedste fiktionsbog i 2012. Green blev inspireret til bogen efter at have arbejdet med kræftramte børn og unge, hvor han blev rørt over deres modige forsøg på at leve et almindeligt ungdomsliv på trods af deres sygdom.

Bogens og filmens fortæller, Hazel, spilles af Shailene Woodley, som også havde hovedrollen i ’Divergent’ (2014), en anden filmatisering af en populær ungdomsroman. Der medvirkede hun ligeledes sammen med Ansel Elgort, dog som hans søster og ikke som hans kæreste. (copyright: kino.dk)